Aberlour Amber

Aberlour Amber


Født 17. maj 2008

Far: Rytterbjergets Infinity WCH 13 

Mor: Erw-Wastad Anna WC 99 

Morfar: Hardys Lincoln 49724 WSB


Den succes, vi havde haft med Gwalia siden hun var føl, gjorde det oplagt at bruge hendes far Rytterbjergets Infinity igen. Og i 2007 fik vi muligheden for at låne ham hjem, så han kunne bedække både Anna og Gladis. Anna fik skønne Amber og Gladis fik et lille skravlet hingsteføl, Gimli.


Det var en periode med en strøm af hingsteføl, så for at holde pladsen ledig til der på et tidspunkt kom et nyt hoppeføl, valgte vi at sætte Amber til salg. Han blev solgt ved fravænning i efteråret 2008 til Helene Zettervall, der havde planer om at træne ham som kørepony.  Forinden havde vi udstillet ham en enkelt gang på Fyns Følskue for Ponyracer i august måned med karaktererne 7-7-7-7-7.


Foruden Amber tog hun også Gimmick på halvandet år, med til Sverige. Også han skulle være kørepony. Men da tiden kom og træningen skulle startes, viste det sig at Gimmick på et tidspunkt havde pådraget sig en nakkeskade, så han havde ondt ved at træne. Han blev aflivet fordi der ikke var udsigt til bedring. Men heldigvis fik Helene tilkørt den et år yngre Amber, og har haft en meget flot karriere i køresporten med ham. Herunder et Svensk Mesterskab i kørsel.


Sideløbende med køresporten har Helenes datter Amanda og tre andre piger redet Amber i dressur, ligeledes med succes. Han er nu pensioneret fra køresportern men er stadig aktiv i ridesport med Leija Rydberg i sadlen. Han går LB1 og LA1 klasser, meget ofte med flotte placeringer.


Amber har haft succes i både køre- og ridesporten med henholdsvis mor Helene og datter Amanda

Amber skulle vise sig at gemme på den smukkeste røde farve, og med næsten hvid man og hale, blev han en, man lagde mærke til

Amber var ikke specielt lille, som nyfødt, og selvtillid manglede han heller ikke. På billederne er han henholdsvis en dag, to uger og fire uger gammel.
Sidste billede sammen med Glenys, der blev importeret fra Wales som føl året før.